Det er vigtigt, at børnene har tøj på, som de kan røre sig i, og som må blive snavset. Derfor skal børnene have rigeligt med tøj med samt have tøj med til årstiden.
Regntøj - Gummistøvler
Indesko
Skiftetøj – undertøj – strømper m.m.
Flyverdragt – hue – vanter
Dette er nødvendigt, da vi går ud hver dag uanset vejret.
I nogle tilfælde sker det, at der ikke lige er et par tørre strømper eller andet med. I disse tilfælde har vi i børnehaven en smule tøj at kunne give børnene på. Men desværre har vi erfaret, at dette tøj ikke altid kommer tilbage, dette giver vi lige her en påmindelse om.
NB: For sikkerhedens skyld, skal alle snore i hætter – trøjer m.m fjernes.
Uheldigvis hænder det, at børnene mangler noget af deres tøj, når de skal hjem. Vi gør, hvad vi kan for at finde det. Men det er en stor hjælp og lettelse, hvis der er navn i alt børnenes tøj og fodtøj. I garderoben er der et par garderoberum, hvor i vi ligger/hænger glemt tøj.